Hvad er ADHD

Kort om ADHD

ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, dvs. forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. I Danmark kalder man også diagnosen for ”Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed”.
Tidligere blev ADHD kaldt for DAMP.
  

Man kan tale om forskellig måder, som ADHD kan komme til udtryk på

ADHD – med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse.
ADHD – med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet.
ADHD – kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet.
 
Det er den samme diagnose men et udtryk for, at vanskelighederne kan komme til udtryk på forskelligvis hos det enkelte menneske. Det er derfor også vigtigt, at man ikke taler om ”ADHD-børn”, men om børn/unge med ADHD for at tydeliggøre at alle børn eller unge, også børn/unge med ADHD, er forskellige – og først og fremmest børn/unge. Husk på, at alle børn gør deres bedst ud fra de forudsætninger de har; sagt på en anden måde alle børn vil gøre det godt – hvis bare de kan!

Man kan ikke se på et barn, at det har ADHD. Man kan beskrive det som et  et usynligt handicap. Et barn med ADHD er et ganske særligt barn, som skal mødes på en særlig måde. Det beskrives tydeligt i bogen “Wilbur – en møgunge” af Rene Toft Simonsen: “Retfærdighed er ikke, at alle får det samme, men at alle får det, de har brug for.”

 Anne Mette Rosendahl Rasmussen - amrr@adhdifamilien.dk - tlf. 23 22 93 10 & Søren Glistrup - sgl@adhdifamilien.dk - tlf. 20 73 08 75