Søskendekurser

Hvem kan være med?

Vores søskendekurser henvender sig til søskende i aldersgrupperne 9-12 år og 13-16 år, som er almindeligt fungerende, og som har en bror eller søster, der har fået stillet diagnosen ADHD.

Hvorfor søskendekursus?

Mange søskende til børn med en ADHD-problematik kan have en oplevelse af, at deres søskende kan være anderledes, at de larmer, afbryder, er voldsomme, grænseoverskridende, sjove, uforudsigelige og meget andet.

Søskende kan opleve, at de går med mange spørgsmål og ønsker for deres eget liv, som kan være svære for forældre og pårørende at håndtere i hverdagen.

Derfor kan det være rart at høre om og møde andre søskende, der også har en bror eller søster med ADHD og opdage, at man ikke er alene og at få svar på nogle af de spørgsmål, som man kan gå med.

Formål

  • at være samme med andre børn, der også har en søskende med ADHD
  • at få viden om ADHD
  • at udveksle nogle af de følelser, tanker, oplevelser og erfaringer, man gør sig som søskende
  • at skabe et netværk, som kan bruges fremadrettet efter søskendegruppens afslutning
 Anne Mette Rosendahl Rasmussen - amrr@adhdifamilien.dk - tlf. 23 22 93 10 & Søren Glistrup - sgl@adhdifamilien.dk - tlf. 20 73 08 75