Om søskendekurset

Når man som du har en bror eller søster med ADHD, kan man sikkert ind imellem have brug for et frirum, hvor det handler om dig som søskende og dine følelser og ikke om din bror eller søster med ADHD, som ofte kræver og får meget opmærksomhed.

Mange søskende til børn med ADHD kan have en oplevelse af, at deres søskende er anderledes, voldsomme, pinlige, sjove, grænseoverskridende, stille eller uforudsigelige.

Derfor er vores tilbud om søskendekursus et sted for dig, hvor du får mulighed for i en gruppe med andre søskende at dele erfaringer, tanker og følelser omkring at være søskende til en bror/søster med ADHD. På den måde kan du finde din egen måde og få ideer/redskaber til at leve med ADHD tæt inde på dit liv.

 Anne Mette Rosendahl Rasmussen - amrr@adhdifamilien.dk - tlf. 23 22 93 10 & Søren Glistrup - sgl@adhdifamilien.dk - tlf. 20 73 08 75